Saga Studio var selskabet bag nogle af de mest elskede folkekomedier fra den folkelige danske films guldalder. Film som Fra den gamle Købmandsgård (1951), Den gamle mølle på Mols (1953), Ved Kongelunden (1953), Det var på Rundetårn (1955), Tre piger fra Jylland (1957), Styrmand Karlsen (1958), Charles tante (1959), Baronessen fra benzintanken (1960), Peters baby (1961), Støv på hjernen (1961), Frk. Nitouche (1963) og Min søsters børn (1966) er blevet elskede klassikere, som folk tilsyneladende bliver ved med at holde af. De er kun blevet endnu hyggeligere af de år der er gået.
Saga Studio startede optagelserne til deres første spillefilm Kriminalassistent Bloch i maj 1943. Studiet havde til huse på Annettevej i Charlottenlund og var grundlagt af John Olsen (f. 1888). En filmkøbmand af den gamle skole, som havde arbejdet sig hele vejen op igennem rækkerne i filmbranchen. Hans første kontakt med filmbranchen var i London før 1. verdenskrig, hvor han ved et tilfælde fik arbejde ved et filmstudie. I forbindelse med verdenskrigen vendte han tilbage til Danmark, hvor han begyndte at importere film fra England og USA. I starten af 1930’erne begyndte han også selv at udleje film igennem sit nyoprettede filmudlejningsselskab Teatrenes Film-Kontor A/S, og fra 1933 begyndte han også så småt at producere film. Den første var Den ny husassistent (1933), som var en dansk-svensk co. produktion. I 1936 var John Olsen med til at grundlægge ASA Film med studie i Lyngby. Frem til 1941 producerede han en række film på ASA sammen med bl.a. Lau Lauritzen og Henning Karmark.
De mange filmproduktioner udmøntede sig bl.a. i, at det lykkedes John Olsen at få staten til at tildele ham en bevilling til at bygge en stor Københavnsk premierebiograf. Det blev til Saga Teatret på Vesterbrogade, som åbnede i 1942. Samme år måtte John Olsen dog trække sig ud af ASA Film efter en konflikt med selskabets direktør Henning Karmark. John Olsen lod sig ikke slå ud og opbyggede Saga Studio på en villagrund i Charlottenlund. Dette foregik i et samarbejde med bl.a. tonemester Poul Bang (f. 1905) og filmfotografen Aage Wiltrup (f. 1916), der var John Olsens svigersøn. Poul Bang blev en meget vigtig del af Saga Studio, hvor han i mange år fungerede som produktionsleder, atelierchef og instruktør. En anden meget vigtig brik i den store succes som Saga Studio opnåede i sin storhedstid i 1950’erne og starten af 1960’erne var Annelise Reenberg (f. 1919). Hun var fotografassistent i Sagas tidligste år og avancerede siden til filmfotograf og endelig fra 1949 til instruktør. Annelise Reenberg skrev også manuskripterne til flere af Sagas mest elskede film. Ofte sammen med manuskriptforfatteren Paul Sarauw og John Olsen selv.
John Olsen døde i slutningen af 1959, men selskabet kørte videre som et aktieselskab Saga Film A/S ejet af enken Inger John Olsen (f.1890) og ledet af sønnen Flemming John Olsen (f.1923), der var uddannet jurist. Sammen med Poul Bang og Annelise Reenberg lykkedes det ham at drive selskabet videre i en længere årrække.
I 1965 opgav de studiet på Annettevej og flyttede sammen med Palladium film i deres studier i Hellerup. Studiet på Annettevej blev revet ned og grunden bebygget med rækkehuse. Det der nu hedder Saga-parken.
Samarbejdet med Palladium varede ved indtil udgangen af 1970, hvor der var sket store omvæltninger i Saga Film A/S. John Olsens enke blev købt ud af selskabet som fortsatte i en konstellation ejet af Flemming John Olsen, Sven Borre (f.1918) og Dirch Passer (f.1926) m.fl. Fra 1971 overtog de sammen med andre Risby-studierne, hvor Saga-filmene i de følgende år blev optaget. I 1976 blev selskabet Saga Film A/S solgt til Shippingfirmaet Jensen & Larsen Chartering. Den sidste spillefilm, der kom ud under Saga logoet var således Spøgelsetoget (1976) med Dirch Passer i hovedrollen. Shippingfirmaet producerede ikke film, men drev Sagas biografer og havde også del i Risby-studierne. Selskabet likviderede i 1982.
Der er mange flere detaljer i denne historie, som kan læses i bøgerne Historien om Saga Studio. 1. del udkommer 9.12.2016 og omhandler tiden med John Olsen. Altså frem til 1960. 2. del vil omhandle tiden efter John Olsen, hvor selskabet blev til aktieselskabet Saga Film A/S.
Mere om Saga Studio:
Følgende er et interview som Jacob Wendt Jensen lavede i forbindelse med en artikel om Saga Studio i Berlingske Tidende den 11.7.2015. Paw Kåre Pedersen svarede i den forbindelse på følgende spørgsmål, hvoraf kun en mindre del blev direkte citeret i artiklen:
- Hvad ville John Olsen med Saga?
John Olsen var gået ind i filmproduktion for at få en biografbevilling. Som filmproducent kunne han være heldig at få en af de givtige produktionsbevillinger til en stor premierebiograf i København. Det var dengang, hvor man kunne fylde en biograf med 1500 mennesker næsten hver af ugens dage – så det kunne give gode penge. Ordningen var at betragte som en indirekte statsstøtte til filmbranchen. Myndighederne gav filmproducenter gunstige vilkår til at indtjene et overskud, som kunne bruges til filmproduktion – samtidig med at de brandbeskattede filmbranchen med den anden hånd. John Olsen fik en bevilling til at bygge en kæmpe biograf på Vesterbrogade. Denne bevilling fik han på baggrund af en række film som han dels selv havde produceret fra midten af 1930’erne og en række film, som han havde produceret sammen med andre konsortiedeltager hos ASA i Lyngby, som han var medstifter af. Men kort efter han havde fået opbygget Saga Bio kom det til et brud mellem ham og de øvrige ejere af ASA. John Olsen stod altså pludselig i 1942 med en produktionsbevilling, der forpligtede ham til at producere flere film årligt, men uden kontakt til et filmstudie. Derfor startede han forfra og byggede Saga Studio, der var et enkeltmands firma. Han ville ikke risikere igen at blive skubbet ud på et sidespor af unge fremadstormende filmfolk.
- Hvad gjorde han som var anderledes end de andre filmstudie-bosser?
John Olsen var filmkøbmand og havde en utrolig sans for, hvad folk ville have. I de tidlige år på Saga Studio famlede de sig lidt frem, og deres film var ofte kopier af udenlandske film, men efterhånden fik John Olsen fod på selv at skrive manuskripterne. Han havde selv samme smag som store dele af det danske biografpublikum, og kunne ud fra sine erfaringer om hvad der gjorde sig, ryste den ene filmsucces efter den anden ud af ærmet. At han tog så aktiv en del i den skabende proces bag filmene adskiller ham vel fra mange af tidens andre filmproducenter. Han gjorde det dog ikke alene. Vigtige brikker var også forfatteren Paul Sarauw, der skrev de ofte vittige replikker, og hans faste instruktører Poul Bang og Annelise Reenberg. Der går en anekdote om, at John Olsen efter at have set en prøvekørsel af ”Fra den gamle Købmandsgård” i Sagas biograf sad rørt til tårer over den smukke julefilm, og sagde noget i retning af ”Ih, hvor vi kommer til at tjene penge”. Han var sådan en praktisk mellemting imellem købmand og filmmand, og det var ikke en dårlig forudsætning for at drive sådan en filmforretning. Hans filmproduktion startede nok ud som en spekulation i biografbevillingen, men efter han fandt sin stil kom disse folkekomedier til at stå hans hjerte meget nært. Han elskede selv disse søde historier og det gamle idylliske Danmark, som de handlede om.
- Hvordan var der på Saga?
Alt tyder på, at der var en meget hyggelig stemning på Saga Studio. Medarbejderne var antageligt nærmest som en stor familie. Det var et mindre studie end de andre, og var bygget op i en stor villahave og omkring en gammel herskabsvilla på Annettevej i Charlottenlund, der hvor Saga-Parken ligger i dag. De alt andet end fabriksagtige omgivelser har sikkert gjort sit til den afslappede og hyggelige stemning på studiet. Dertil kom at dengang var alt det tekniske personale fastansat på studiet, og var der ofte i rigtigt mange år. Det gjorde at man havde bedre tid til at gå og hygge med tingene og kom til at kende hinanden rigtigt godt. Skuespillerne befandt sig også godt på studiet, og spillede fodbold i haven mellem optagelserne, eller spiste i kantinen.
- Hvordan var John Olsen, hvad kunne han, hvad var han ikke så god til som direktør – hvilket gemyt var han?
Ude på Saga Studio kaldte de ham ”Far John”, og som sådan har han virket for det meste af personalet, som antagelig alle holdt meget af ham. Han var som en far for personalet i den gammeldags patriark forstand, og gav altid varm chokolade, når der var noget at fejre på Saga, men han var frem for alt filmkøbmanden, der på næsten enhver måde forsøgte at fremme sin forretning – og der er også noget der tyder på, at han havde det bedst med at bestemme det hele selv. Derfor var det også rigtigt, at Saga Studio i hans tid var et enkeltmandsfirma. Ved siden af drev han biografen, og uofficielt også filmudlejningsselskabet Teatrenes Films-Kontor. Han måtte ifølge lovgivningen ikke som biografejer have med filmudlejning at gøre. Derfor blev udlejningsselskabet officielt drevet og ejet af andre. Udlejningen var dog en vigtig del af hans filmforretning. Ikke mindst de danske film blev udlejet i stor stil. Af og til tabte han penge på selve filmproduktionen, men udlejningen og præmierebiografen kunne oftest opveje dette – og mere til. Når han så kunne skabe et rigtigt tilløbsstykke af en film – hvad han ofte kunne – så var der altså for alvor gang i hans forretning hele vejen rundt. Hans produktionsbevilling forpligtede ham dog også til at lave mere ”lødige” film, og dem tabte han ofte penge på. I sit forkontor havde han plakater hængende fra de ”lødige” film, som han havde tabt penge på, eller som lige var løbet rundt – men inde på hans eget kontor hang plakaterne til de folkelige film, som han kunne glæde sig over at tjene store penge på. En af de film, der stod hans eget hjerte nærmest var ”Den gamle mølle på Mols”, der netop var sådan en rigtig populær folkekomedie, som var produceret og instrueret meget omhyggeligt. Han fremhævede også tit besættelsesdramaet ”Der kom en dag”, som vandt en Bodil for årets bedste film (Delt med Dreyers ”Ordet”). Den havde han ofret store summer på, og den kom næppe til at tjene sig ind i hans tid. I det tilfælde har han dog nok følt at pengene var givet godt ud.
Jacob Wendt Jensens artikel kan se her:
Saga: Lystspilfabrik med Dirch Passer ved samlebåndet
I samme artikelserie skrev Jacob Wendt Jensen også om flere af de andre danske filmselskaber:
Nordisk Film: Storebror har altid været der
Palladium: Fra Dreyer til Sengekantsfilm
ASA: Solen skinner altid i ASAs film